8.7.2006 - Osaka - Nara - Osaka
Forlod hotellet kl. 12 og tog toget til Nara som er Japans første faste hovedstad. De har utrolig mange seværdigheder, der i modsætning til mange andre steder ikke er beton-rekonstruktioner. De fleste ting ligger i en meget stor og dejlig park som vi gik rundt i hele dagen. I parken bor der rådyr som dog er helt tamme. Man kan købe små kiks som man kan fodre dem med. Det var sjovt at se børn i alle aldre blive rædselslagne når de entusiastiske rådyr kom helt tæt på. Selve Nara by er også noget hyggeligere end endre større japanske byer. Det var hyggeligt at gå rundt i et boligkvarter og se hvordan de rigtige japsere har det. Tilbage i Osaka var vi meget trætte. Vi checkede ind på samme hotel som dagen før. Det viste sig nu at være dyrere fordi det var lørdag. Vi valgte et værelse i japansk stil der dog slet ikke kunne leve op til værelset fra dagen før. En skuffelse.
[bubbleshare 46049.d3ed4e025b6]